Nyheder, sæsonen 2004/2005.

 

Mandag d. 4/7 2005.

Statistik på veteranholdet, sæsonen 2004/2005.

Efter hver kamp, i sæsonen der er gået, har den holdansvarlige (i form af Michael Westergren) nøje noteret sig, hvem der har påtaget sig de nødvendige opgaver efter kampene. Og de statistikker er nu at finde på hjemmesiden.  Her kan man bl.a. se hvem der spillede de pågældende kampe i sidste sæson og ikke mindst, hvem der havde øl med til omklædningen og "3. halveg". Klik her og se statistik for sæsonen 2004/2005.


 

 

 

Onsdag d. 29/6 2005.

Indsamling i KH/ØHK regi.

 Vi har fået følgende meddelse fra bestyrelsen i KH/ØHK:

 

"Hermed den første status på DM i indsamling jf. den ekstraordinære generalforsamling:

 

DM i indsamling (Microsoft Exel format)


Husk, at alle hold uanset om de er gået igang eller det lader vente på sig, skal melde tilbage til undertegnede om hvad de har tænkt sig at bidrage med. Jeg beder ikke om en lang rapport, men jeg beder om en plan udarbejdet af holdet i fællesskab og planen skal så indgå i den videre planlægning i bestyrelsen. Pt. er udviklingen positiv og det tegner godt - frist for tilbagemelding er 1.9.2005 - gerne før ! - og så konkret som muligt.

Såfremt der er spørgsmål er I velkommen til at kontakte mig, tlf. 26219331/lashe@danskebank.dk

Med venlig hilsen

Lasse Henriksen"


 

 

 

Onsdag d. 15/6 2005.

Adresseændring.

Team København Old Boys Veteranernes hjemmeside har pr. dags dato skiftet adresse. Nu er adressen: www.h37.dk/oldboys og hvor man ikke længere behøver, at skrive .htm i adressefeltet i sin internetbrowser. Ikke den store ændring som får betydning for sidens indhold og fremtid, men alligevel væsentligt nok, til at nævne det her på hjemmesiden. 


 

 

 

Tirsdag d. 8/6 2005.

Jérôme Cazal til FCK Håndbold.

Den tidligere KH/ØHK´er Jérôme Cazal (der i sin tid var med i de afgørende oprykningskampe til den daværende 1. division mod Tvis/KFUM) er tilbage i dansk håndbold. FCK Håndbold offentliggjorde i går, via. deres hjemmeside, skiftet fra tyske Eintracht Hildesheim til københavnerklubben. Læs mere her


 

 

 

Onsdag d. 1/6 2005.

Hjemmesiden udbygget.

Seneste tiltag på hjemmesiden ses tydeligt, da der i højre side er kommet en ny spalte, hvor der pt. ligger link til team-koebenhavn.dk og Næste Kamp i turneringen. Her er fordelen, at man hele tiden vil kunne se indholdet i spalten, og dermed altid kunne klikke på ikonerne og indholdet. Retten til at udbygge og opdatere spalten forbeholdes.

 

Sidste onsdag (d. 25/5-05) blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i KH/ØHK i klublokalerne på Jagtvej. I den forbindelse ville vi gerne have bragt en sammenfatning af generalforsamlingen. Men klubben har ikke offentliggjort noget referat mm. fra den ekstraordinære generalforsamling på deres hjemmeside.


 

 

 

Torsdag d. 12/5 2005.

Rettelse fra klubbens kasserer vedr. kontingent !

Kære spiller i KH/ØHK

I forlængelse af tidligere mail - udsendt af bestyrelsen 11/5 2005 - er jeg blevet bedt om at oplyse det nøjagtige beløb, som skal betales i ekstraordinært kontingent, så der ikke er nogen tvivl. Hvilket kontingent du betaler afhænger af hvilket hold du spiller på, og om du er studerende.

- Hvis du for perioden 1/2 - 31/7 2005 betalte kr. 850, så bedes du indbetale kr. 140

- Hvis du for perioden 1/2 - 31/7 2005 betalte kr. 750, så bedes du indbetale kr. 125
 
- Hvis du for perioden 1/2 - 31/7 2005 betalte kr. 650, så bedes du indbetale kr. 105

- Hvis du for perioden 1/2 - 31/7 2005 betalte kr. 550, så bedes du indbetale kr. 90

Du bedes indbetale den ekstra måneds kontingent senest 1. juni 2005 på nedenstående konto:

Reg.: 9570
Konto 2145642

Husk at skrive dit navn som tekst

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig på mail: cpm@rsmplus.dk

På bestyrelsens vegne

Claus Madsen
kasserer


 

 

 

Onsdag d. 11/5 2005.

Vigtig meddelse fra bestyrelsen i KH/ØHK !

Kære spiller i KH/ØHK

Da KH/ØHK har et akut økonomisk problem, blev det på den ordinære generalforsamling torsdag den 28. april 2005 med et overvældende flertal besluttet, at alle aktive spillere skulle indbetale en måneds ekstra kontingent.

Dvs. at hvis du for perioden 1/2 - 31/7 2005 betalte kr. 850, så bedes du indbetale kr. 140 - hvis du har betalt kr. 550, så bedes du indbetale kr. 90.

I et forsøg på at spare på omkostningen til porto og kuverter, og da der er mange, som bruger netbank,  har vi valgt at sende opkrævningen rundt som mail. Hvis du ikke bruger netbank, så vil der på posthuset være blanke girokort, som man kan anvende.

Du bedes indbetale det ekstra kontingent senest 1. juni 2005 på nedenstående konto:

Reg.: 9570
Konto 2145642

Husk at skrive dit navn som tekst

For god ordens skyld vil vi minde om at der afholdes ekstraordinær generalforsamling onsdag den 25. maj kl. 18.30 i klubhuset - vi glæder os til at se dig.

På bestyrelsens vegne

Claus Madsen
kasserer


 

 

 

Torsdag d. 5/5 2005.

Billeder fra afslutningsfesten 2005.

Så er billederne fra afslutningsfesten i H/F Øbro lagt på nettet. Indtil videre ligger her en håndfuld fra festen d. 30/4-05. Men forhåbentlig fremskaffes der nogle flere fotografier fra den vellykkede afslutningsfest 2005. Klik her og se billederne fra d. 30 april.


 

 

Søndag d. 1/5 2005.

Ekstraordinær generalforsamling i KH/ØHK.

Bestyrelsen i KH/ØHK skriver følgende til klubbens medlemmer:

 

"Kære Alle,
I forlængelse af ordinær generalforsamling den 28. april 2005 indkaldes der til ekstraordinær generalforsamling. Dato 25. maj 2005, kl. 18.30 i klublokalerne på Jagtvej 217

Overskrifterne er :

- Klubbens fremtidige ambitioner og eksistensgrundlag
- Valg af bestyrelse


Alle indkomne forslag bedes sendt til bestyrelsen senest den 9. maj 2005 (Email : lashe@danskebank.dk). Den endelige dagsorden fremsendes umiddelbart efter den 9. maj.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen"


 

 

Lørdag d. 30/4 2005.

Praktisk infomation til d. 30/4-05.

Her en sidste meddelse, til de af jer som tjekker siden, inden afslutnings-festen starter kl. 14.00. I tilfælde af at den røde port ved Bøllemosegårdsvej skulle være låst, og der ikke er nogen i nærheden til at lukke op, ring da til Børge på tlf: 22 91 41 19. Herefter slås portene op til H/F Øbro og afslutningsfesten 2005.


 

 

Onsdag d. 13/4 2005.

Sæsonen 04/05.

Efter en særdeles tilfredsstillende sæson, er det tid til at gøre status. Og set i forhold til sidste sæson, var det et helt anderledes hold (godt nok forstærket på enkelte pladser) der i efteråret 2004/foråret 2005 spillede sig frem til en samlet 2. plads i mesterrækken for veteraner. Ovenikøbet var der, i denne sæson, overskud af spillere hvilket førte til at man første gang i lang tid kunne "sidde over". Det har bestemt ikke været almindelig kotyme de sidste par sæsoner, hvor man i stedet snakkede om, om det nu var muligt at stille med fuldt hold til kampene.

 

I sæsonen der er gået fik holdet også en ny holdansvarlig da Michael Westergren tilbød at påtage sig ansvaret for holdet. De sidste par år, har det bl.a. været Jesper Johansen og Kim Dyring, der har stået i spidsen som "træner" for veteranholdet. Noget af det første Michael tog initiativ til, var at skaffe holdet en fast ugentlig træningstid i Svanemøllehallen. Der var dog ikke mange, som mødte op om onsdagen i "svanen". Men i stedet for at aflyse træningen tilbød klubbens yngligehold at veteranerne kunne træne sammen med dem, da de kun var en håndfuld spillere på holdet. Og det resulterede i at man nu kunne spille til to mål, i 1½ times tid i svanemøllehallen.

 

Om det var træningen med ynglingene inden sæsonstart vides ikke. Men veteranholdet tordnede frem i mesterrækken, og havde allerede efter de fire første kampe tilkæmpet sig 6 point, hvoraf 2 uafgjorte kampe burde have givet sejr til østerbroholdet. 6 point var det, holdet fik skrabet sammen i den foregående sæson. Allerede efter 1. kamp i turneringen var stemningen, i truppen og til kampene, rigtig god, og efter holdet høstede en hel del point i starten af turneringen, snakkede man allerede om at en top 4 placering ikke ville være et urealistisk mål. I kampene der fulgte efter fik veteranerne også fuldt udbytte. Og nu var sejr mod øvrige hold, man tidligere havde haft lidt problemer med, et klart mål. Dog måtte veteranerne sande, at Ajax stadig har overtaget i de indbyrdes opgør. Og i denne sæson er det kun Ajax og FIF, der har formået at besejre veteranholdet fra Team København.

Midt på sæsonen mistede veteranholdet desværre en dygtig målmand, da Jan Rud valgte at stoppe med håndbolden på veteranholdet.

 

Den gode stime veteranholdet har haft i denne sæson resulterede også i, at Team København enkelte gange lå på 1. pladsen i mesterrækken. Således har holdet heller ikke været i nærheden af bunden i tabellen. IF Stadion til gengæld, har ligget solidt placeret på den 8. plads som veteranerne, i sidste sæson, forgæves prøvede at fravriste sig.

 

På den anden side af nytår, så det allerede ud til at FIF ville sikre sig 1. pladsen og dermed retten til at kalde sig københavnsmester. 2. pladsen var derimod langtfra afgjort. Både Ajax, IF44/Stefan og Team København havde mulighed for at sikre sig den samlede 2. plads, dog havde veteranerne det bedste udgangspunkt rent statistisk. Og d. 20 marts sikrede østerbroholdet sig så den samlede 2. plads i mesterrækken, da rækkevinderne fra FIF blev slået så sikkert som 17-11 i Tre Falke Hallen. Bagefter kampen havde Michael Westergren arrangeret spisning på Café Stafetten ved Idrætshuset, og det var også den helt rigtige måde at slutte en succesfuld sæson af på.

 

Skal man se ud over det sportslige, så har holdets hjemmeside også udviklet sig en hel del her i denne sæson, og her ligger nu alle relevante oplysninger omkring holdet. Ligefra praktiske informationer, præsentation af spillerprofilerne til Michael Westergrens oplæg til kampene.

 

Sæsonen lakker mod ende, og det er nu på tide at vælge de folk, som skal overtage hvervet som holdansvarlig og holdleder til næste sæson. I den forbindelse skal der lyde en stor tak til Michael Westergren, som har samlet holdet til kampene og sørget for at uddelegere de nødvendige opgaver ml. folk. Der skal også lyde en stor tak til Lennert Tingleff, som har sørget for det praktiske arbejde til kampene, med bl.a. at skrive holdkort og udført det "verbale" stykke arbejde på bænken. Begge har de ydet en kanon indsats i sæsonen 2004/2005.

 

Nu venter sæsonens sidste udfordring d. 30/4-05, når afslutningsfesten løber af stablen i H/F Øbro´s foreningshus.

 

På gensyn til sæsonen 2005/2006.


 

 

Søndag d. 3/4 2005.

Afslutningsfest 2005.

D. 30/4-05 løber den årlige afslutningsfest af stablen. Og som tidligere år, finder arrangementet sted i H/F Øbro foreningshus. Klik ind på afslutningsfest, og tilmeld dig den årlige tilbagevendende begivenhed.


 

 

Fredag d. 25/3 2005.

Generalforsamling og afslutningsfest i KH/ØHK.

Bestyrelsen i KH/ØHK, har indkaldt til generalforsamling den 28. april 2005, kl. 18.30 i klublokalerne på Jagtvej 217. Klik her og se programmet for generalforsamlingen i april måned. Derudover afholdes den årlige afslutningsfest for seniorholdene i KH/ØHK, den 23. april 2005, 18.30. Læs mere om det forestående arrangement i klubben ved at klikke her.


 

 

Mandag d. 21/3 2005.

Dato for afslutningsfest fastsat.

Der er nu kommet en dato på bordet, for hvornår veteranerne afholder afslutningsfest. Datoen for arrangementet er lørdag d. 30 april, og festen afholdes (som tidligere år) i H/F Øbro´s foreningshus.

Mere info kommer om arrangementet kommer senere ud på siden, men sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 30/4-05 til afslutningsfesten for Team København Old Boys Veteran.


 

 

Søndag d. 27/2 2005.

Ændringer i turneringsplanen.

Der er blevet rykket rundt på sæsonens 2 sidste kampe mod henholdsvis IF Stadion og FIF. Hjemmekampen d. 6/3-05, mod IF Stadion, er rykket fra Ryparkhallen til Svanemøllehallen. Dato og kamptidspunkt er uændret. Udekampen d. 20/3-05, og sæsonens sidste i mesterrækken, mod FIF er også rykket. Kampen skulle oprindelig have været spillet i Frederiksberghallen, men er nu flyttet til Tre Falke Hallen. Her er datoen og kamptidspunktet ligeledes uændret.


 

 

Mandag d. 21/2 2005.

Michaels klumme i ny udgave.

Efter lidt tvivl om hvorledes Michaels klumme skulle se ud, er der nu kommet en ordning på det afsnit. Alle nyhederne/optakterne er lavet som små links, og når man klikker på dem er der mulighed for at kommentere på Michaels indlæg. Det er der iøvrigt blevet gjort i den seneste optakt: Endnu en kamp om 2. pladsen!


 

 

Søndag d. 13/2 2005.

Billeder fra julefrokosten.

Så ligger billederne fra gårdagens julefrokost på hjemmesiden. Du kan finde dem i arkivet. Billederne er iøvrigt venligst udlånt af Erik Larsen og Jean.


 

 

Søndag d. 9/1 2005.

Julefrokost "2004".

Veteranholdets julefrokost er fastsat til lørdag d. 12/2-05. Tilmeld dig arrangementet under afsnittet Julefrokost.


 

 

Mandag d. 27/12 2004.

Nyt design på veteransiden.

Siden har skiftet udseende, og er blevet mere overskueliggjort i form af en nu opdelt menu i venstre side. Målet er at gøre veteransiden så brugervenlig så mulig. Og dette er da "et skridt i den rigtige retning".


 

 

Tirsdag d. 21/12 2004.

Nye spillerprofiler og holdbillede på siden.

Efter årets sidste kamp i Ryparkhallen mod FIF blev veteranerne foreviget på det officielle holdbillede for sæsonen 2004/2005. Det nye holdbillede samt opdaterede spillerprofiler ligger nu på afsnittet Truppen.  Samtidig vil jeg gerne ønske jer allesammen en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. På gensyn i 2005 til spændende og forhåbentlige pointrige kampe for Team København Allstars!!!


 

 

Søndag d. 12/12 2004.

En søndag i Ryparkhallen.

Søndagens modstander i Ryparkhallen hed FIF (det suveræne tophold), og topopgøret endte 14-13 til de hvidblusede fra Frederiksberg. Læs referatet her. Derudover blev det længe omtalte holdbillede taget, og bliver i nærmeste fremtid lagt ud på afsnittet Truppen. Endnu engang tog Jean et par billeder fra omklædningen. Også holdbilledet fik han et af. Se dem og mange andre billeder på Arkivet. Endelig blev datoen for årets julefrokost fastsat. Søndag d. 12/2-2005 afholder veteranerne julefrokost. Hold dig ajour omkring arrangementet på Julefrokost afsnittet.


 

 

Onsdag d. 8/12 2004.

Udpluk fra klubbens hjemmeside:

Mangler du et juletræ?
Så kig forbi Jagtvej 217, hvor Københavns Håndboldklub / Østerbro Håndboldklub lige netop har det træ du mangler ....

Vi har både rødgran og ædelgran. En enkel kvist til juledekorationen kan vi også klare! Juletræerne sælges lørdag den 17. december fra kl. 10-16 og søndag den 18. december fra kl. 10-15. Fra priser af 60 kr. meteren. Københavns Håndboldklub / Østerbro Håndboldklub er senior afdelingen i holdfællesskabet Team København og hele overskuddet går ubeskåret til klubben. På gensyn på Jagtvej 217
 

Med venlig hilsen
KH/ØHK


 

 

Torsdag d. 2/12 2004.

Problemer med Old Boys Forum.

Der har de sidste par dage været problemer med at komme ind på Old Boys Forum og også at kunne se afstemningen omkring holdets julefrokost. Vi håber ikke problemerne vil være af længere varighed, men det er da lidt irriterende, når tingene ikke fungerer optimalt.


 

 

Lørdag d. 27/10 2004.

Klubbens historie, billeder mm. samlet på arkivet.

Arkivet på veteransiden er blevet mere overskueligt, og her har vi nu samlet samtlige billeder fra kampe i mesterrækken og fra julefrokosterne. Klubbens historie og resultater mm. ligger også på arkivet. Men klik her, og se det seneste tiltag på veteransiden.


 

 

Tirsdag d. 18/10 2004.

Billeder fra Kampen Old Boys - Tårnby.

I søndagens kamp mod Tårnby i svanemøllehallen blev der taget billeder både før og efter kampen. Desuden blev veteranholdet foreviget på det traditionelle holdbillede, som inden længe bliver lagt ud på hjemmesiden under afsnittet "Truppen". Se billederne fra kampen, ved at klikke her


 

 

Lørdag d. 18/9 2004.

De 7 første kampe fastlagt.

Så er de første 7 kampe i mesterrækken for veteraner tidsmæssigt fastlagt. Klik ind på Sæsonen 04/05 og se mere. Husk træning i Svanemøllehallen onsdag kl. 21.30-23.00.


 

 

Fredag d. 2/7 2004.

Rækkeinddeling til sæsonen 04/05.

På klubbens hjemmeside, www.team-koebenhavn.dk er følgende nyhed "tikket ind": "KHF har udsendt rækkeinddelingen for de åbne rækker til vinter, og for Team Københavns vedkommende ser det således ud":
Old boys Veteran:

Ajax

Amager SK

FIF

HIK

IF44/Stefan

Stadion

Team København

Tårnby


Så det kunne tyde på, I tager endnu en sæson i mesterrækken for veteraner. En ny sæson venter... Derfor også en ny "stil" på hjemmesiden i form af nyt design. Forhåbentlig falder det i jeres smag.


Luk vindue