|
Nyheder, sæsonen 2005/2006.
Holdansvarlig til sæsonen 2006/2007.? Som det fremgår på hjemmesiden, står veteranholdet pt. uden holdansvarlig til den kommende sæson (2006/2007). Michael Westergren, der har taget en ordentlig tørn de seneste 2 sæsoner, "genopstiller" ikke til posten som holdansvarlig for veteranholdet.
Skrevet af: Henrik Hansen
Billeder fra afslutningsfesten 2006. Jean tog en del billeder til gårsdagens afslutningsfest i H/F Øbro. De er blevet gennemgået, redigeret og ligger nu klar til afbenyttelse, på Arkivet, her på hjemmesiden.
Skrevet af: Henrik Hansen
Invitation til 43 års fødselsdag. Hermed en lille invitation. Det er ikke en rund fødselsdag, så jeg har valgt ikke at gøre noget særligt ud af det. Så en god gammeldags hyggeaften med noget god musik, lidt flydende næring og kammeraters m/k selskab.
Mange hilsner Jean.
Skrevet af: Jan René Strojek
Billeder fra sæsonens sidste kamp i Ryparkhallen. Så er de før omtalte billeder fra sæsonens sidste turneringskamp, mod Ajax Kbh. i Ryparkhallen, nu scannet ind og at finde på hjemmesiden. Se billederne fra denne kamp på Arkivet. Hele Veteranholdet, "Backupholdet" og øvrige besøgende på hjemmesiden ønskes en rigtig god påske.
Skrevet af: Henrik Hansen
Adidas håndboldsko på tilbud!
Vi har fået mulighed for at sælge et
parti Adidas håndboldsko til en meget lav pris: 450 kr. Stabil 4 (dame), Stabil 5 (dame og herre), Stabil 6 (dame og herre), Clima Response (dame + herre) og Clima Cool Maze (herre).
Skrevet af: Stig Lundgaard Olsen
Sæsonafslutning i Ryparkhallen.
I morgen lørdag spilles sæsonens
sidste kamp mod Ajax i
Ryparkhallen kl. 13.00.
Skrevet af: Henrik Hansen
Sæsonafslutning på Café Stafetten. I forbindelse med sæsonens sidste kamp, mod Ajax Kbh. i Ryparkhallen d.1/4 2006, er der efterfølgende arrangeret spisning (stegt flæsk ad libitum) på Café Stafetten ved Idrætshuset.
Skrevet af: Henrik Hansen
Kamp mod HIK i Ryparkhallen.
Søndag formiddag møder vi HIK i
Ryparkhallen kl. 11.05.
Skrevet af: Michael Westergren
Afslutningsfest 2006. Igen i år finder afslutningsfesten sted i Haveforeningen Øbro's foreningshus. Datoen er fastsat til Lørdag d. 29/4-06 kl. 14.00. Klik ind på Afslutning 2006 og tilmeld dig det forestående arrangement.
Skrevet af: Henrik Hansen
Østerbro vs. Nørrebro.
Onsdag aften møder vi Team Nørrebro
i Svanemøllehallen kl. 21.05.
Skrevet af: Michael Westergren
Tirsdag aften på Amager.
I morgen Tirsdag d.
21/2-06 spiller veteranholdet kl. 19.40 i Peder Lykke Skolehal mod Amager SK.
Skrevet af: Henrik Hansen
Generalforsamling og Afslutningsfest i KH/ØHK. Bestyrelsen i KH/ØHK indkalder til generalforsamling d. 25/4-06 kl. 19.00 i klublokalerne på Jagtvej 217. Klik her og læs mere om den forestående generalforsamling i KH/ØHK. Ligeledes inviterer bestyrelsen til afslutningsfest i klublokalerne d. 29/4-06 kl. 18.30. Læs mere om arrangementet ved at klikke her.
Skrevet af: Henrik Hansen
Torsdag 16/2 2006. Billeder fra FIF/FHK kampen. I søndags blev der taget en del billeder i frederiksberghallen til sæsonens måske mest nervepirrende kamp. Klik ind på arkivet og se billederne fra før, under og efter kampen i frederiksberghallen 1.
Skrevet af: Henrik Hansen
Kamp på Frederiksberg.
Søndag kl. 15.30
tager topholdet FIF/FHK imod veteranerne fra Østerbro, og med henblik på de to
holds sidste møde i Svanemøllehallen må frederiksbergholdet siges at være
favoritterne til søndagskampen i Frederiksberghallen 1.
Skrevet af: Henrik Hansen
Søndagskampen i Svanemøllehallen.
Næste kamp er på
søndag d. 5/2 kl. 11.50, hvor gæsterne kommer helt fra Tårnby til 2x20 min.
bold i Svanemøllehallen. Sidst de 2 hold mødtes løb Tårnby af med sejren i
Travbanehallen med cifrene 12-9. Tårnby indtager i skrivende stund 5.pladsen
med 9 point efter 10 kampe, Veteranerne fra Østerbro ligger placeret som nr.
7, med 6 point efter 8 kampe. Så pointmæssigt er der ikke den store forskel,
og om det kan udmønte sig i en sejr til hjemmeholdet vil søndagens optræden i
Svanemøllehallen vise.
Skrevet af: Henrik Hansen
2 spilledages karantæne til Erik Larsen. KHF har meddelt at Erik Larsen har fået karantæne på 2 spilledage for: "grov usportslig kommentar til dommeren efter kampen". Det betyder at Erik først kan stå til rådighed for veteranholdet igen d. 21/2-06 til udekampen mod Amager SK. Se karantæneliste nr. 14 på KHF's hjemmeside.
Skrevet af: Henrik Hansen
FIF gæster Svanemøllehalen.
Og det er nu på
onsdag d. 25/1 kl. 20.00 topholdet fra Frederiksberg
kigger forbi Svanemøllehallen til kamp mod veteranholdet. Det er sæsonens
første opgør ml. sidste års nr. 1 og 2 i veteran mesterrækken. Og på trods af,
at der pt. er 7 point der pt. skiller de 2 hold er der lagt op til tæt opgør.
I sidste sæson vandt FIF første kamp 14-13 i en meget lige kamp i
Ryparkhallen, mens det andet opgør endte med en sejr til østerbroholdet på
17-12. Kommentar: "Ny" i truppen er Jack Henriksen, som har meldt sig "under fanerne" igen.
Skrevet af: Henrik Hansen
Nyt design på h37.dk/oldboys Seneste nyt på h37.dk/oldboys er at siden har skiftet udseende i form af et nyt design og en mere overskuelig opbygning. Baggrunden for dette er at der nu er blevet givet mere plads til selve spalten/tekstboksen hvor hjemmesidens indhold figurerer. God weekend til alle besøgende.
Sportslig hilsen Henrik
Skrevet af: Henrik Hansen
Nyt fra bestyrelsen i KH/ØHK.
Kære medlemmer,
Skrevet af: Lasse Henriksen
Politiet på besøg i Svanemøllehallen.
Årets første kamp
spilles i Svanemøllehallen, når PI på søndag d. 8/1 kl. 15.25 gæster
veteranholdet på "den lille bane". Politiet fik tidligere på sæsonen en
snitter i Ryparkhallen, da veteranholdet fra Østerbro vandt 21-13. Så på
søndag er der udsigt til endnu 2 point på kontoen, da PI stadig har deres
første sejr og point til gode.
Kommentar: Michael W. har trøjerne. Søren og Ø har øl med.
Skrevet af: Henrik Hansen
Turneringsplanen opdateret. Sidste nyt er turneringsplanen der er opdateret med spilletidspunkter og enkelte hjemmekampe som er rykket fra Ryparken til Svanemøllen. Klik ind på Sæsonen 05/06 og se de seneste ændringer. Ligeledes er den printervenlige turneringsplan til opslagstavlen ajourført. God weekend til jer alle sammen.
Skrevet af: Henrik Hansen
Billeder fra julefrokosten 2005. Til julefrokosten d. 19/11-05 blev der taget en del billeder. Og igen i år var det Jean, der påtog sig hvervet som fotograf. Denne gang ved hjælp af indbygget kamera i mobiltelefonen. Klik ind på arkivet, og se billederne fra dette års julefrokost.
Skrevet af: Henrik Hansen
Sejr over Ajax i Valby. Så lykkedes det omsider.... Veteranholdet slog i dag Ajax, i Valbyhallen, med 11-10. Den "onde ånd fra Vesterbro", der de seneste par sæsoner har haft overtaget i københavnerholdenes indbyrdes opgør, blev besejret. Og da der var afbud fra begge målmænd måtte Jan René trække i målmandstøjet. Referat fra dagens kamp kommer her på siden.
Skrevet af: Henrik Hansen
Lørdagskamp i Valby.
På søndag venter Ajax
kl. 13.00 i Valbyhallen (hal 3). Og vanen tro er der lagt op
til et ægte lokal/københavner opgør og en spændende match. Ajax er også kommet
lidt skidt fra start i denne sæson, så kampen kan være afgørende for, hvem
der bliver i bunden og hvem der rykker opad i rækken.
Skrevet af: Michael Westergren
Juletræssalg i KH/ØHK. Igen i år afholder seniorafdelingen juletræssalg i klublokalerne. Arrangementet løber af stablen lørdag d. 17. december 2005 i tidsrummet 10-16. Læs mere om juletræssalget i klubben her.
Skrevet af: Henrik Hansen
Aftenforestilling i Hellerup!
Kampen på søndag spilles i
Maglegårdshallen kl. 21.40 mod værterne fra HIK. Og set i forhold til sidste
sæson (hvor det både blev til sejr ude og hjemme) er der basis for en sejr og
2 point mod holdet fra Hellerup.
Skrevet af: Michael Westergren
Træning aflyst. Dagens træning i Svanemøllehallen er aflyst, da man i forbindelse med kommunalvalget anvender hallen til finoptælling af stemmer.
Skrevet af: Henrik Hansen
Halændring til søndagskampen. Kampen på Søndag mod Amager SK var oprindelig sat til at skulle spilles i Ryparkhallen kl. 19:35. Men da Ryparkhallen på søndag er booket op på andet sport, end lige håndbold, er kampen flyttet til Bellahøjhallen 2. Spilletidspunktet er uændret, altså kl. 19:35.
Skrevet af: Henrik Hansen
Julefrokost i Team København.
Vanen tro afholdes julefrokosten i
klubhuset - Jagtvej 217
Bestyrelsen i Team København.
Pengene går bl.a. til mad, rengøring, barvagter og bordpynt mm. Festen er for klubbens medlemmer - passive som aktive. Du skal have betalt kontingent for første halvår af sæson 05/06 for at kunne deltage. Du kan ikke deltage, hvis du på den ene eller anden måde har et udestående med klubben. Ønsker dine venner, veninder eller kæreste at deltage i festen, er de meget velkomne til at melde sig ind som passive medlemmer.
Skrevet af: Lasse Henriksen
Vigtig kamp i Ryparken! På søndag spiller vi i Ryparkhallen kl. 19.35 mod Amager SK, og med tanke på sidste weekends nederlag skal vi hive 2 point hvis vi igen i år vil blande os i toppen.
God kamp!!
Truppen til søndagskampen: Claus Østergaard – Frank Trojahn - Børge Hansen - Kim Dyring – Richard Christensen – Jesper Johansen – Kenneth Christiansen – Jan René Strojek – Erik Jensen – Erik Larsen – Michael Nielsen – Michael Westergren.
Udskiftningsleder: Lennert Tingleff. Dommer: Børge Hald. Dommerbord: Finn Hansen
Kommentar: Robert har meldt afbud, Levy, Albæk og Søren er skadet. Dyring har trøjerne. Rico og Kenneth har øl med.
Vi mødes kl. 19.00 i Ryparkhallen!!
Sportslig hilsen Michael
Skrevet af: Michael Westergren
Torsdag d. 3/11 2005. Kamp i ”Traveren".
På søndag spiller vi i
Travbanehallen kl. 18.00 mod Tårnby, så nu skal vi op på hesten igen og hive
et par point. God kamp!!
Skrevet af: Michael Westergren
Tirsdag d. 25/10 2005. Rødovre ude!!
Rødovre har desværre valgt at trække
holdet i Mesterrækken for veteraner så det betyder at der kun er 8 hold i
tilbage i rækken. Vi har selvfølgelig fået frataget de 2 point som vi fik for
vores sejr i kampen mod netop Rødovre. Vi må bare videre og begynder allerede
i morgen aften til træning kl. 19.00 i Svanen.
Skrevet af: Michael Westergren
Lørdag d. 15/10 2005. FIF kampen udsat! Kampen mod FIF, søndag den 23. oktober kl. 9.00 i Frederiksberghallerne, er udsat. I skrivende stund er der ikke fastlagt en ny dato men der vil selvfølgelig komme yderligere information her på hjemmesiden. OBS! Træning den 19. oktober er aflyst pga. efterårsferie.
Sportslig hilsen Michael
Skrevet af: Michael Westergren
Fredag d. 14/10 2005. Spilletidspunkt fjernet. På kampprogrammet på infosport, er spilletidspunktet for næste kamp mod FIF/FHK i Frederiksberghallen fjernet. Den var oprindeligt fastlagt til afvikling kl. 09:00. Hold dig ajour omkring tidspunktet via. kampprogrammet på infosport.
Skrevet af: Henrik Hansen
Torsdag d. 6/10 2005. "Første hjemmekamp"
På søndag spiller vi hjemmekamp kl. 10.30 i
Ryparkhallen mod endnu et oprykkerhold, Rødovre, og her skal vi bare fortsætte
i samme spor som fra opgøret i lørdags, hvor koncentrationen var god og
træfsikkerheden stor, så ligger der endnu to point og venter på os.
God kamp!!
Udskiftningsleder: Lennert Tingleff.
Skrevet af: Michael Westergren
Tirsdag d. 4/10 2005. Julefrokost 2005 og bødekassen. Så er der nyt om julefrokosten 2005. For første gang i lang tid, er det lykkedes at fastlægge arrangementet inden jul, nærmere bestemt lørdag d. 19/11-05. Klik ind på Julefrokost 2005, ude i højre spalte, og tilmeld dig det kommende arrangement.
Derudover er der oprettet en bødekasse på veteranholdet for sæsonen 2005/2006. Se strafudmålingen for overtrædelse af reglerne i Bødekassen, der ligeledes ligger ud i højre spalte på hjemmesiden.
Skrevet af: Henrik Hansen
Torsdag d. 29/9 2005. Første turneringskamp!!
På lørdag skydes den nye turnering i gang og vi lægger ud
med en "udekamp" mod oprykkerne fra Politiet kl. 16.20 i Ryparkhallen.
Eftersom vi var med til at sætte præg på turneringen i sidste sæson, med en
flot 2. plads til følge, er vi i denne sæson favoritter til endnu en
topplacering og der er sikkert mange hold der gerne vil have vores skalp, så
der skal være koncentration på lige fra starten.
Skrevet af: Michael Westergren
Loppemarked i klublokalerne. 1-2 DS. afholder loppemarked i klublokalerne på jagtvej fredag d. 7/10-05 og lørdag d. 8/10-05. Læs mere om det kommende arrangement på klubbens hjemmeside www.team-koebenhavn.dk.
Skrevet af: Henrik Hansen
Søndag d. 11/9 2005. Ny træningstid!!
Klubben har nu efter en uges betænkningstid givet
veteranerne en ny træningstid op til den kommende sæson, heldigvis blev det,
som vi alle gav udtryk for på spillermødet, hver onsdag fra kl. 19.00-20.00.
Skrevet af: Michael Westergren
Torsdag d. 8/9 2005. Tidtagere til 3.divisionskampene. Bestyrelsen i KH/ØHK skriver følgende til klubbens medlemmer:
"Hej allesammen
Skrevet af: Trine Bjerregaard
Tirsdag d. 6/9 2005. Træning aflyst.
Onsdag den 7. oktober er træningen aflyst.
Kontingent.
Hvis man i denne sæson skal spille med på veteranholdet, så
kræver det at man har betalt kontingent, hvis man inden første turneringskamp
ikke har betalt kan man heller ikke deltage på holdet. Vi ligger stadigvæk i
forhandlinger med klubben om kontingentnedsættelse og indtil der er fundet en
løsning er man nødt til at betale det beløb som klubben kræver.
Julefrokost.
På gårsdagens spillermøde blev der foreslået at vi i denne
sæson skulle holde veteranernes julefrokost inden jul, i stedet for som
sædvanlig, efter jul og lige inden afslutningsfesten, det blev vel modtaget og
vi fandt sammen tre datoer der så ud til at kunne passe ind. De tre datoer der
blev foreslået var lørdag d. 19. november – lørdag d. 26. november eller
lørdag d. 3. december, undertegnede skulle så kontrollere med
turneringsplanen, om det i det hele taget kunne lade sig gøre eller om vi
skulle spille turneringskamp dagen efter. Holdet spiller d. 27. november og d.
4. december, så det vil sige at hvis der ikke kommer nogle gode og klare
argumenter for julefrokost på en anden dato end de tre udvalgte så vil
veteranernes julefrokost blive holdt lørdag d. 19. november.
Tirsdag d. 6/9 2005. Ny spiller på veteranholdet. Veteranholdet er blevet forstærket på målmandsposten til den kommende sæson. Frank Trojahn, med en fortid i bl.a. Esbjerg og Skt. Annæ, går ind på holdet og dermed er der igen to keepere at finde på veteranholdet. For Jan Rud valgte, som tidligere nævnt, at stoppe med håndbolden i foråret 2005. Der skal herfra h37.dk/oldboys lyde et stort velkommen til Frank på veteranholdet.
Skrevet af: Henrik Hansen
Referat af spillermøde i klublokalerne, mandag den 5.september 2005:
Tilstede var; Michael W, Erik J, Kenneth, Jesper Fisk, Levy, Dyring, Michael N, Lennert & Jean Der var en del afbud – og så nogen som ikke dukkede op. Ingen nævnt, ingen glemt – eller stødt :o)
Michael bød velkommen og alle startede med at konstatere, at sidste sæson jo havde været en kanongod sådan. Michael informerede om, at der var kommet nye bestyrelsesmedlemmer til i klubben, samt at Mette ikke længere er formand. Det har dog ikke været muligt at få et referat fra generalforsamlingen endnu.
Det blev herefter med det samme konstateret, at kontingentet er alt for højt for os. Problemet er selvfølgelig, at klubben har så store økonomiske problemer, som tilfældet er. Michael havde holdt møde med repræsentanter for bestyrelsen, hvor han forelagde det faktum, at vi betaler den høje kontingent, men har de dårligste vilkår mht. træningstider osv. af alle hold. Klubben ville nu prøve at få ændret den sene tid om onsdagen klokken 2130 til 2300 til et bedre tidspunkt.
De tider der er tale om, er enten mandag mellem klokken 18.00-19.15 i Ryparkhallen eller om onsdagen mellem klokken 19.00-20.00 i Svanemøllehallen. Der var bred enighed om, at Michael skulle satse på at få tidspunktet om onsdagen. Klokken 1800 er liiige den tand for tidligt, så man ikke kan nå hjem osv. inden.
Så skal der lyde en henstilling til alle jer gamle kæmper på vores ’backuphold’, der sidder derude og ikke spiller på holdet mere – men stadig er med omkring holdet. Er der mulighed for at man i løbet af en sæson en enkelt gang kan sidde ved dommerbordet, når vi spiller på hjemmebane? Det ville betyde meget for holdet, at der ikke skal fjernes en spiller for at sidde ved dommerbordet. ’Backupholdet’ bag Veteranholdet vil få en konkret henvendelse inden sæsonstarten i oktober – tænk positivt på os drenge!
Der blev derefter diskuteret, hvem der skulle forestå referatskrivningen, da Henrik er startet på en uddannelse og ikke længere har tiden til at komme og skrive ned. Efter nogen diskussion tilbød Jean at skrive referaterne, hvis han bare ikke skulle tælle målene. Der laves et skema til Lemmy, som har accepteret at føre scorekortet.
Kontingentet var herefter oppe og vende. Det blev luftet, at betaler man ikke kontingent til klubben, så spiller man heller ikke. Som det blev nævnt så har ens stemme også større vægt i diskussioner på veteranholdet, hvis man har betalt kontingent – frem for en der ikke har betalt. (se også sidst i referatet).
Der kom herefter et forslag op om, hvorvidt man skulle have ’faste’ pladser. Det vil alt andet lige styrke en, hvis man er fortrolig med den plads man spiller. Der blev sagt for og imod omkring dette. Selvom man selvfølgelig spiller for at vinde, så ER hovedårsagen til at man er på holdet for de flestes vedkommende det sociale – at man er sammen med gutterne. Alle kunne dog godt tilslutte sig princippet, og Michael W kommer med et oplæg til de enkelte spillere og vil tilstræbe at folk spiller de samme pladser. Men det var vigtigt for folk at understrege, at der også skulle være plads til det sociale!
Vi har fået en ny målmand til holdet. Han har tidligere spillet i Esbjerg og Skt. Annæ og har fundet klubben via Internettet. Han har tidligere arbejdet i Berlin og har derfor ikke haft mulighed for at spille med indtil nu. Han vil dog gerne starte nu. Det må også være rart for Ø, som ikke skal føle han ’svigter’, hvis han pga. arbejde eksempelvis er nødt til at melde afbud.
Telefonbøgerne … Vi har på hjemmesiden haft nogle positive tilkendegivelser omkring at man da godt kunne trække et læs endnu en gang for klubben. Vi har dog valgt at sidde over denne gang pga. de diskussioner som holdet fører med klubben – der er ikke nogen afklaring af denne diskussion endnu.
Til gengæld prøver vi så at starte en veteranturnering (VetCup 2006) op, som skal finde sted i april/man måned næste år. De ydre rammer er tilstede – hal osv. – så nu skal kontakten til eksempelvis TV4 og sponsorer falde på plads, hvis det skal blive til noget. Det skulle gerne give et overskud – som holdet så donerer til klubben. Michael er stor primus motor på dette forsøg på at stable noget på benene.
Bødekassen blev diskuteret. Efter en del diskussion blev det alligevel vedtaget, at vi skulle se på et oplæg fra Dyring, som denne vil lave så snart han kan.
Fisken spurgte, om vi ikke selv skulle købe nogle reservetrøjer, da de 20 år gamle blå vi har, efterhånden er så mølædte og ildelugtende at det er en skændsel – vi kunne overveje at betale en trøje selv.
Levy spurgte, om ikke vi skulle sørge for at have 5 gode kampbolde i stedet for de gamle, sorte kugler vi har pt.? Levy tilbød at se på, hvor mange bolde klubben eventuelt ville sponsere – og så ville han supplere op, så vi havde 5 bolde. Flot, og tak for det Levy.
Julefrokosten blev herefter diskuteret. Fuglen spurgte, om ikke vi i år kunne holde den FØR jul for en gangs skyld. Efter en lang diskussion for og imod omkring bordet blev man enige om, at Michael W skulle lægge 3 datoer på nettet – og så måtte folk stemme om det på hjemmesiden. De datoer der lige blev nævnt omkring bordet var lørdag den 19/11, 26/11 og 3/12. Det er egentlig meget nemt: skal der spilles kamp næste dag før klokken 1400 er det urealistisk. Kampprogrammet skal ses igennem.
Michael W var lidt knotten over, at folk i sidste sæson havde meldt sig til forskellige arrangementer – og så aldrig dukkede op. Og selvom folk har været flinke til at betale alligevel, så er det irriterende at man går og venter på dem – og så kommer de ikke. Også til kampe og andre arrangementer BØR man kunne overkomme at kigge ind på hjemmesiden og lige til- eller afmelde sig.
Michael har på trods af den fine hjemmeside alligevel mange gange måtte ringe rundt til folk for lige at høre … det er det som bl.a. har slidt på foregående Teamchefer. Det er for ringe og også lidt tarveligt overfor Michael W (referents personlige bemærkning).
Kontingent: det var FULDSTÆNDING konsensus omkring bordet, at betaler man ikke kontingent så kommer man ikke til at spille på holdet. Uanset hvor god man ellers er. Før opstart får Michael en liste af klubben med hvem, der har betalt eller ej. Står man ikke på listen, kommer man ikke til at spille. Man betaler ikke for kampe eller træningstid – men for at kunne være med i den sociale klub. Når det er sagt, prøver Michael W stadig at komme igennem med vores krav til klubben om, at i forhold til den belastning vi tilføjer klubben, så betaler vi alt for meget. Dette diskuteres stadig.
Det var et utroligt positivt møde, hvor man sad med en god fornemmelse, da mødet var færdigt. Vi sluttede klokken 2000, så man havde ikke spildt folks tid unødigt.
Tak til Michael W for hans store forarbejde op til mødet!
Kenneth fik ’Den gyldne bold’ som sæsonens bedste spiller og kammerat.
Skrevet af: Jan René Strojek
Mandag d. 29/8 2005. Spillermøde!!
En ny sæson står for døren og derfor indkaldes
oldboys/veteranerne til spillermøde mandag den. 5. september kl. 18.00 i
klublokalet på Jagtvej.
Klik her og tilmeld dig sæsonens første
spillermøde eller kontakt undertegnede på mail/telefon. Hvis man er forhindret
SKAL man alligevel underrette vedkommende om det.
Skrevet af: Michael Westergren
Vejledende turneringsplan. Så foreligger den vejledende stilling og turneringsplan, i Old Boys Veteran A-rækken, på infosport. Klik her og se den forløbige rækkeinddeling og spilleplan for sæsonen 2005/2006. Hold dig ajour på denne side, da meget kan nå at ændre sig, inden turneringen begynder d. 2/10-05.
Skrevet af: Henrik Hansen
Sæsonen starter. Til oplysning kan vi berette om, at turneringen for veteranholdets vedkommende starter søndag d. 2/10-05. Når stillingen samt kampprogram, i Old Boys Veteran Mesterrækken, foreligger på www.infosport.dk, bliver det lagt ud her på hjemmesiden. På gensyn til sæsonstart d. 2/10.
Skrevet af: Henrik Hansen
Opstartsfest i KH/ØHK. D. 24 september er der planlagt opstartsfest i klublokalerne på Jagtvej 217. Klik her og se invitationen fra bestyrelsen i KH/ØHK, til det forestående arrangement.
Skrevet af: Henrik Hansen
Tirsdag d. 9/8 2005. Nye regler!!!
Her er lige en oversigt for nogle regelændringer til den
kommende sæson.
Skrevet af: Michael Westergren
Uddeling af telefonbøger. Bestyrelsen i KH/ØHK skriver følgende til klubbens medlemmer:
"Kære medlem i KH/ØHK.
Tirsdag, den 6. september 2005
(fra kl. 9.00 til 20.00)
Træningen vil være aflyst disse
dage.
Skrevet af: Lasse Henriksen
Udlandstur til Polen???
"Jeg har lige været på ferie i Polen
(Kolobrezg), og der kom jeg i snak med viceborgmesteren i byen. Han vil godt
arrangere en lille håndboldmatch for de gamle drenge, hvis der er interesse?!
fredag kl 2100 med ankomst lørdag morgen og afgang søndag kl 2200 fra Polen (Jeg mener dog vi kan få et tilbud på 650 kr pr person, så det altså bliver 325 kr hver vej).
- Dertil kommer tillæg for dem, der gerne vil have kahyt - se nærmere på www.polferries.dk og/eller http://www.vindroserejser.dk/. Det skal i den forbindelse nævnes, at der på færgen er
et fortrinligt natdiskotek
J.
Hvad synes du om dette forslag omkring en udlandstur til Polen??, og i givet fald hvornår det skulle finde sted, såfremt der er opbakning til forslaget?? Klik her og giv dit besyv med.
Skrevet af: Jan René Strojek |